Om Maja

Jeg har elsket jazz så længe jeg kan huske.

Som ung spillede jeg med en veninde i nogle år. Vi spillede begge guitar, og skrev sange sammen. På det tidspunkt var det pop/country sange. Det var en sjov tid for os begge. På et tidspunkt begyndte jeg at spille trommer, og dannede et band med min trommelærer og min veninde. Min lærer spillede keyboard, min veninde spillede el-guitar og sang lead vokal, og jeg tog mig af trommerne og backing vokal. Af forskellige årsager kom vi aldrig ud at spille live. På et senere tidspunkt, forfulgte jeg en gammel drøm om at lære at spille klaver. Og indenfor de seneste år er jeg begyndt at spille altsax.

Jeg har en del sceneerfaring for jeg har deltaget i en del musicals som sanger og danser. Jeg har optrådt live med sange ..og også nogle af mine egne.

Min inspiration kommer fra mit eget liv…skønt det nogle gange føles, som om det kommer dumpende fra himlen.

Det er min store drøm at komme ud at spille meget mere live med min egen musik og jazz standards. Selvom jeg godt ved, at jeg var længe om at komme i gang med at synge og indspille jazz

Mine inspirationskilder er mange. Jeg er helt vild med den måde Frank Sinatra fraserer på. Og ikke mindst hans meget omhyggelige tekstudtale. For mig er det vigtigt, at man udtaler teksten så tydeligt som muligt. Jeg mener…hvorfor skrive en tekst som ingen kan forstå. Og jeg har lært så meget af den helt fantastiske Sammy Davis Jr.. Begge mandlige sangere, men ikke desto mindre store inspirationskilder. Jeg kan virkelig også bruge Shirley Bassey’s helt fantastiske energi og styrke som noget at stræbe efter..

Sådan som jeg ser det, skal musik komme lige fra hjertet. ♥